Normal indkvartering til Nørhalne Cup er på skole.
Det er muligt at ankomme til skolen fra kl. 17.00 onsdag 17. maj, og turneringen slutter søndag 21. maj kl. 10.00.
Hver deltager medbringer selv enkelt luftmadras og sovepose - det er vigtigt, at det er enkelt madras, idet der ved dobbelt madras skal sove 2 på den - ellers er lokalerne er ikke store nok af hensyn til sikkerheden.
På skolerne er der mulighed for at få bad.
På skolerne er der nogle ordensregler, der skal følges, og vi har også fuldt opsyn på alle skoler med en bemandet information, der også foretager runderinger på skolen efter brandmyndighedernes anvisninger. På mange skoler er der indrettet et lederrum, hvor det om aftenen er muligt for ledere at udveksle erfaringer over en kop kaffe.
På alle skoler serveres der morgenmad, og på langt de fleste skoler er der også servering af aftensmad. Der er enkelte af de små skoler, hvor der ikke serveres aftensmad, og hvor deltagerne kører med turneringens gratis busser, som kører hver 15 min. til den nærmeste større skole. se venligst under Menu / spisetider
Ved ankomst til skolerne vil der blive udleveret en velkomstmappe med alle informationer, og vores senest opdaterede spilleplan vil at være finde på ProCup.
Entrekort til Fårup Sommerland er sendt til Jer på forhånd.
I velkomstmappen er der armbånd, der skal bæres af alle deltagere og ledere under hele turneringen. Disse bånd giver adgang til spisning.
Skulle det ske, at et bånd går i stykker, kan det byttes i informationen på skolen eller ved henvendelse til Hoved-informationen i Nørhalne.
Ved skoleindkvartering har det desværre vist sig at være nødvendigt at opkræve 750 danske kroner eller 100 € af holdene som depositum ved ankomst. Disse returneres ved afrejse, såfremt lokalerne afleveres i samme stand som ved modtagelse. Såfremt en klub kommer med 3 eller flere hold på samme skole, opkræves der i alt 2000 kr., eller der betales pr. hold - alt efter ønske.
På skolerne er der også internet til rådighed. Enten som trådløst netværk, hvor der i informationen kan udleveres en kode til dette, eller der er stillet computere med adgang til rådighed for deltagerne - disse er til information omkring turneringsplanen og busplaner, og disse oplysninger vil være at finde her på vores web sider, opdaterede for hver time gennem dagen.
Er der spørgsmål til skoleindkvartering eller har du ønske om oplysninger vedr.
Hotel / Feriecenter - kontakt os venligst - cup@ifn.dk
Se alle skolernes adresser her:
Nørhalne skole Bygaden 24, Nørhalne 9430 Vadum |
Sulsted skole Elkærvej 2 9380 Sulsted |
Vestbjerg skole Bakmøllevej 280 9380 Vestbjerg |
Skovsgaardsskolen Hovedgaden 69-71, Skovsg. 9460 Brovst |
Biersted skole Idrætsvej 11, Biersted 9440 Åbybro |
Aabybro skole & Forskole Kattedamsvej 26-28 9440 Åbybro |
Aabybro skole Aaby Sdr. Gade 35 9440 Åbybro |
Jetsmark skole Skolegade 4, Kaas 9490 Pandrup |
Vodskov skole Brorsonsvej 1 9310 Vodskov |
Mellervangskolen Budumvej 50 9220 Aalborg Ø |
Halvrimmen skole Skolegade 3, Halvrimmen 9460 Brovst |
Vadum skole Søndermarken 29 9430 Vadum |
Pandrup skole Blokhusvej 41 9490 Pandrup |
Brovst skole Skolevej 5 9460 Brovst |
Birkelse skole - Ulveskovskolen Gl. Landevej, Birkelse 9440 Åbybro |
Gjøl skole Rønnebærvej 8 9440 Åbybro |